Musikskolen
Musikskolen er en 3 strenget skole inden for undervisning - kultur og fritid:
1. Musikskolen tilbyder målrettet og individuelt tilrettelagt musikundervisning - Der kræves ingen særlige forkundskaber for at deltage, men til gengæld forventer vi at eleverne er indstillet på, at møde velforberedt til undervisningen. Vi forventer, at forældrene støtter eleverne i at passe øvningen derhjemme.
2. Musikskolen vil gerne sikre at alle elever får optimal mulighed for, at udvikle talent og færdigheder. Derfor deltager alle elever i mindst to fagområder: a) Instrumentalundervisning og / eller sang b) kor, orkester eller sammenspil. Alle grupper medvirker ved årlige koncerter.
3. Musikskolen er stedet hvor musikinteresserede børn og unge kan udvikle sig i samvær med andre, derfor arrangeres der hvert år stævner, øve weekends, projekter osv. , hvor alle elever får mulighed for at medvirke.
- At lære at spille et instrument eller at synge, er en kerneydelse i Musikskolen.
- Musik er et sprog der kan læres af alle. Musikskolen er stedet hvor sproget kan læres.
Musikskolens afdelinger:
Blæserskolen består af 3 orkester niveauer. Alle elever der spiller et blæseinstrument deltager i et af orkestrene, desuden deltager en del slagtøjselever. Nye elever deltager i orkesterspillet efter 4-5 måneder.
Stryger afdelingen består af orkesteret Blue Strings som er for elever der har spillet 2-3 år. Alle elever der spiller et strygeinstrument deltager i to årlige weekend stævner der holdes i samarbejde med andre musikskoler på Vestegnen. Pentagon symfoniorkesteret er et fælles kommunalt orkester placeret i Hvidovre Musikskole og er for videregående elever. Optagelse sker efter aftale med læreren.
Rytmisk afdeling består af 4 rytmiske grupper samt 2 kor. Alle guitar - keyboard - og slagtøjselever deltager efter 1-3 år i en af grupperne. Alle sang elever deltager i et af korene og / eller i en af de rytmiske grupper efter eget valg.
Øvrigt sammenspil består af guitar - blokfløjte og slagtøjssammenspil. Blokfløjte elever deltager efter aftale med læreren, guitar og slagtøjselever som ikke deltager i de rytmiske grupper deltager her eller i blæserskolens orkestre.
Praktiske oplysninger:
Undervisningen er for børn og unge i Glostrup til og med 24 år. Undervisningen starter i uge 35 (august) og slutter 12. juni. Der betales forud i 3 rater (a 3 måneder). Udmeldelse accepteres kun pr. 25.08, 01.12, 01.03 samt ved undladelse af gentilmelding. Alle elever skal gentilmeldes ny sæson.
Undervisningen forgår i Musikskolens egne lokaler.
Frist for gentilmelding, hvis pladsen skal bevares 25.05.
http://www.glostrupmusikskole.dk/