78Nieren

78Nieren

78Nieren er Glostrup kommunes speciel undervisningstilbud til unge med særlige behov fra 7.-10. skoleår. Der er tilknyttet to lærere og to pædagoger, og der vil altid være min. to voksne tilstede i hverdagen.

Supervision af medarbejderne er en integreret del af arbejdet på 78Nieren, og varetages af PPR. Visitation til 78Nieren PPR og Lederen af 78Nieren.

Rammerne

78Nieren råder over tre lokaler, indrettet med individuelle arbejdspladser og fælles arbejdsbord samt interaktiv tavle, som bruges i undervisningen. Desuden har vi et køkken, hvor vi spiser morgenmad og tilbereder frokost sammen med eleverne.

Dagen begynder med morgenmad kl. 8:30, hvor vi præsenterer dagens program og taler sammen om forskellige aktuelle nyheder og hvad der ellers ligger eleverne på sinde. Fællesskabet omkring morgenbordet giver mulighed for at starte dagen på en god måde.

Efter morgenmaden er der undervisning i dansk engelsk og matematik, med indlagte pauser frem til frokost. Tre dage om ugen er der efter sidste undervisningstime kl. 13.00 forskellige aktiviteter, så som sport, udflugter og klubaktiviteter.

Fagligt sigte

Med udgangspunkt i en individuel vurdering af den enkelte elevs færdigheder og kompetencer, arbejder vi med at udvikle elevernes kundskaber samt at ruste dem til en afsluttende afgangsprøve i 9. kl.

Gennem både fælles og individuelle brobygningsforløb, samt individuelle praktikophold, arbejder vi målrettet med at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse.

Pædagogiske- og læringsmæssige fokuspunkter:

  • Tæt forældresamarbejde
  • Elevansvar
  • Anerkendende tilgang
  • Relationsarbejde
  • Udvikling af individuelle sociale og faglige kompetencer
  • Positiv reformulering
  • Nye narrativer
  • Nærmeste udviklingszone
  • Fokus på elevens ressourcer
  • Struktur, forudsigelighed og genkendelighed
  • Tillidsfuldt og tryghedsskabende miljø
  • Kost- og træningsvejledning

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder med CFF (Center for Familie og forebyggelse) i Glostrup Kommune, PPR (Pædagogisk – Psykologisk Rådgivning) og Varmeværket omkring elever og familier.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.